![]() |
Sassi. Billedet er lånt fra http://www.sassiweb.it/matera/cosa-sono-i-sassi/introduzione/ |
mandag den 5. august 2013
Hjemme igen og teknik-problemer
Så er jeg hjemme igen efter 14 fantastiske dage; en uge i Syditalien og en uge i bjergene nord for Barcelona. Ferien har budt på rigtig mange oplevelser, og det føles som om, at vi har været væk meget længere end to uger. I Italien besøgte vi ud over Sorrento og Rom også byen Matera, som rummer det charmerende Sassi-kvarter (billedet). Det er helt klart et besøg værd, og som et ekstra plus er der befriende få turister.
Inden vi rejste, havde jeg planlagt flere indlæg på bloggen, som skulle være blevet lagt på automatisk, mens vi var afsted, men jeg må have gjort et eller andet forkert. Hmm, nu troede jeg lige, at jeg var så smart... Til gengæld har jeg jo så masser af færdige indlæg, som jeg kan tæppebombe jer med den næste uges tid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar