Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag

tirsdag den 4. juni 2013

Ny kompostbeholder

Min kæreste læser til lærer (han bliver færdig her i juni måned). I sidste uge havde han nogle fridage efter en veloverstået natur/teknik-eksamen, inden han fik udleveret oplægget til en eksamensopgave i didaktik, som skal skrives i denne uge. Derfor mente han, at tiden skulle bruges på at få lavet noget i haven. Sidste år fjernede vi den kompostbeholder, som stod i haven, da vi overtog den, både fordi den stod det forkerte sted, og fordi der voksede snebær rundt om og ind i den. Siden da har vi ikke haft en kompostbeholder, og det har vi i den grad savnet. Det er irriterende at smide fx kartoffelskræller og æggeskaller i det almindelige husholdningsaffald, når man ved at det kan blive til god kompost, og desuden skal alt haveaffald så køres på genbrugspladsen. Derfor har en ny kompostbeholder længe stået på to-do-listen.




Kompostbeholderen er bygget i lærketræsbrædder og -stolper. Den måler 80 x 80 cm i dybden og bredden og 120 cm i højden. For neden er der lavet en låge, så den færdige kompost nemt kan tages ud, og den øverste del af forsiden kan også tages af, hvis det af en eller grund skulle være nødvendigt. Vi regner med at sætte et låg på senere. På siden af kompostbeholderen er der to kroge, hvor der kan hænge spande til at samle fx sten i. Så er det nemt at tage dem med til genbrugsstationen.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...