lørdag den 31. august 2013
Dåbsgave til en lille pige (og lidt andet)
I morgen skal vi til barnedåb, og det lilla babytæppe skal have en ny ejer. De sidste par aftener har jeg brugt på at sy et par bolde i matchende stoffer.
I går fik jeg desuden kogt lidt saft af rabarber fra haven og ribs og stikkelsbær fra fryseren. Når æblerne på vores æbletræ snart er modne, vil jeg prøve at koge saft på dem.
I formiddags fik jeg ordnet vores jordbærbed; kasseret 2. års-planter og plantet små nye. De overskydende planter satte jeg ud til vejen. Så håber jeg, at der er nogen andre, der kan få glæde af dem!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar