Jeg får ikke færdiggjort så mange projekter for tiden - det tager altså rigtig meget tid at være jobsøgende - i hvert fald, hvis man skal skrive gode, målrettede ansøgninger til hvert enkelt job og måske oven i købet ringe og stille uddybende (og intelligente) spørgsmål!
Derfor får I lige et par billeder fra arkivet over færdige projekter. I påskeferien syede jeg fire uglepuder, to med orange prikker og svampe og to med lilla prikker og blomster (jeg har åbenbart kun fået taget billede af den ene, den anden havde en anden lilla farve som den yderste kant i øjet, men bortset fra det var den magen til). Det orange stof med prikker er fra Stof2000, mens resten er fra Stof og Stil.
Allerede 2 måneder senere var alle fire puder givet væk som barselsgaver (den ene sammen med to matchende body'er).
I får også lige et par billeder fra haven. Da vi flyttede ind, stod der en stor, gammel klatrerose op ad muren ved terrassen. Roserne var mørkerøde, og jeg syntes ikke, at de passede så godt til den røde murstenmur. Derfor har jeg i stedet plantet en 'Penny Lane' klatrerose. Jeg er sikker på at det bliver et fantastisk syn, når den engang dækker muren med sine abrikos-rosa blomster. Til højre er det den skønne dahlia 'Happy Wink'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar