Modelskibet, grenkransen og det lille billede med fiskerkonen er til sommerhuset - resten er til mig selv.
De fleste billeder er købt for rammens skyld (de kan fx bruges til opslagstavler), men billedet med træet og bækken havde så fine farver, så det vil jeg prøve at finde en plads til herhjemme. Derudover fandt jeg en god solid trækasse, tre fine keramikskåle, et legetøjs-strygebræt, tre søde legetøjsbiler og lidt nips.
Sidst, men ikke mindst fik jeg hevet den sødeste, meget retro pude (eller tøjdyr måske?) med mig hjem. Den er vågen på den ene side og sover på den anden side:
Min mor havde strikket et par strømper til mig i en flot mørk lilla farve. Faktisk har jeg selv strikket skaftet på den første strømpe, men da jeg nåede ned til hælen, gik jeg i stå. Strømper er bare ikke det sjoveste at strikke (synes jeg), så det var dejligt at, min mor gad at strikke dem færdige. I det hele taget tager min mor taknemmeligt imod nye strikkeprojekter, og det benytter jeg mig flittigt af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar