For et års tiden siden tog jeg så stålpladen af og kørte den på genbrugsstationen. Jeg tænkte, at jeg så hurtigt ville komme i gang med at bygge skabet, fordi jeg hurtigt ville blive træt af at kigge på elmåleren. Ikke desto mindre har elmåleren nu siddet frit fremme i et års tid, og hvor har det bare været irriterende at kigge på den, men det er først nu, at vi har taget taget os sammen/haft tid til at gå i gang. Det er ikke helt ligetil, for foroven er der nogle inddækkede ledninger, og derfor skal der skæres et hak i toppen af skabet, og til højre sidder skabet meget tæt på væggen/dørkarmen og derfor skal højre side ikke være lige så dyb som venstre side. Ja, det er lidt svært at forklare, men forhåbentlig kan I se, hvad jeg mener ud fra skitsen og billederne.
Den grimme elmåler |
Skitse af elmålerskabet |
Nu skal vi "bare" have savet lågen, og sat den på skabet. Vi har nogle hængsler til køkkenskabe liggende - dem satser jeg på, at vi kan bruge. Derefter skal skabet males hvidt, og så skal lågen pyntes med dette flotte skilt, som jeg har stået på hovedet i en affaldscontainer på universitetet for at få fat i:
Skiltet måler 30 cm i bredden, og det er heldigvis det samme, som skabet kommer til at måle i bredden, så det kan lige nøjagtigt være der.
Jeg vender (forhåbentlig snart) tilbage med billeder af det færdige resultat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar