onsdag den 19. februar 2014

Tunika/kjole i satin

Forrige weekend brugte jeg lørdagen sammen med min mor. Vi spiste lækker brunch og tog derefter i KreStoffer. Der faldt jeg over et flot stykke satin med blomsterprint:



Det er nu forvandlet til en enkel tunika med slids, rouleau og knap i nakken (den mangler blot oplægning for neden, og sidesømmene skal presses). Der var ikke helt stof nok, og derfor tilføjede jeg 15 cm grå microsatin foroven. Mønsteret er nr. 23057 fra Stof & Stil.


tirsdag den 18. februar 2014

Forårsfornemmelser

Mmmmh, hvor har de sidste par dage været skønne med solskin og den vidunderlige duft af forår i luften. I går nåede jeg lige at få en time i haven, inden solen gik ned, og jeg hev et par små vintergækker med mig indenfor.


søndag den 2. februar 2014

Smukt strik

Jeg er i gang med at færdiggøre en del projekter, men der er ikke nogen, som er klar til at blive vist frem endnu. Heldigvis er min mor meget produktiv med strikkepindene, og hendes kreationer viser jeg gerne frem! Først en virkelig smuk cardigan fra Drops (nr. 145-16 strikket i Drops Babyalpaca Silk farve nr. 1760 lys grålilla), som hun har strikket til mig:





Derefter to par lækre, hjemmestrikkede strømper, som altid er gode at have her i vinterkulden.


Jeg har arvet et lille teaktræsbord, som har været min farmors. Bordpladen var dog lidt medtaget med nogle små malerpletter og mærke efter en potteplante, så den anden dag blev den slebet og fik en gang olie, og det gjorde en stor forskel. Bordet har fået en helt anden glød.




Bordet fungerer som et lille sidebord ved siden af vores sofa, hvor jeg kan opbevare mine forskellige håndarbejdsprojekter.

lørdag den 1. februar 2014

Babytæppe

I juleferien fik jeg færdiggjort endnu er babytæppe til et vennepars lille pige. Jeg er dog ikke 100 % tilfreds med resultatet; jeg synes ikke, at tæppet blev "piget" nok med den blå kant, men jeg havde svært ved at finde det helt rigtige stof. Jeg er i gang med endnu et tæppe i næsten de samme stoffer, så der må jeg prøve at finde noget stof til kanten, der passer bedre.


fredag den 10. januar 2014

Kähler lyshus

Da jeg byttede nogle af mine julegaver, blev der penge til overs, og jeg købte derfor et af Kählers flotte Urbania lyshuse. Nu står det på en af bogkasserne i stuen og lyser flot op i denne mørke tid.




onsdag den 1. januar 2014

Happy New Year


Jeg nåede ikke at sende julekort i år, men et enkelt nytårskort fik jeg da sendt afsted til min dejlige veninde! Næste år må jeg stramme mig, for jeg elsker jo selv at modtage en god gammeldags julehilsen med posten.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...